Et spil, en leg, et enkelt træk og modstanderen halshugges med ordene: "Skak mat"; SHĀH MĀT – Kongen er væltet.
Skak har i århundreder fascineret kunstnere, videnskabsfolk, de magthavende og de magtesløse. Men SHĀH MĀT er ikke kun en frase fra et 1000 år gammelt brætspil. SHĀH MĀT er nu. SHĀH MĀT er i morgen. SHĀH MĀT er blottet for loyalitet og afslører hvad mennesket altid har kæmpet og altid vil kæmpe for: Magten.
Uppercut Danseteaters og Holstebro Dansekompagnis mest ambitiøse forestilling til dato, hvor 16 dansere og tre live musikere indtager skakbrættet i ny koreografi af Reumert-vindende Stephanie Thomasen.